Opholdsstedet Cassini – I naturskønne omgivelser i Tønder Kommune
Cassini er et socialpædagogisk opholdssted, beliggende i naturskønne omgivelser i Tønder Kommune. Her er god plads og højt til loftet – Både når det gælder de fysiske rammer og når det gælder vores tilgang til den unge.
Vi lægger vægt på hjemlige omgivelser og på, at der er en høj grad af fællesskabsfølelse og samhørighed. På Cassini skal der være rart at være for alle og der skal være en god omgangstone. Det er den gode relation, der er grundstenen i samarbejdet med de unge.
De unge har stor indflydelse på deres egen hverdag. Der afholdes ugentlige ungemøder, der medvirker til at sikre, at de unge får medindflydelse og får ansvarsfølelse over for vores fælles hjem. Målet er socialt kompetente, glade unge mennesker, der hviler i sig selv med højt selvværd.
Cassini er en del af lokalsamfundet i Gånsager og Skærbæk. Vi bruger den lokale smed og mekaniker. Vi handler dagligvarer i de lokale butikker og vi er en del af foreningslivet. De unge fra Cassini får nemt en praktikplads eller et fritidsjob lokalt. Vi klæder vores unge på til at begå sig og har en tæt kontakt med praktik- og arbejdssteder.
